tirsdag den 10. april 2012

Tamberg

Jeg bliver helt elektrisk når jeg får den slags pakker. Det var vist en gang i starten af januar jeg bestilte hos Tamberg. Professor Tomas og Christina Tamberg er legender indenfor fremavl af nye spændende hybrider indenfor især iris og Hemerocallis - daglilier. 


Som de lovede på hjemmesiden, så kunne jeg forvente levering netop i starten af april.


At pakke ud, tjekke at alt er som det skal være, og så siden plante det hele ud, det er noget af det sjoveste havearbejde jeg kender. 

Jeg havde bestilt 3 dagliljer:


Og jeg havde bestilt 3 forskellige, Men 2 af dem har samme navn på etiketten: "Canary chaos", jeg havde også bestilt "Lachender Buddha". Jeg kontakter dem lige for at høre om det er en skrivefejl eller en fejllevering. Det er jo rart at vide hvad man har - men hvis jeg ikke selv har brug for 2 Canary chaos, så mon ikke der er nogen der ville være interesserede? Det er ret sjældent at se en så markant blomst, den er nærmest sort/hvid. 

Så fik jeg nogen af Tambergs unike iris hybrider:


Tamberg er kendt for som de første at krydse iris arter hvor ingen troede det var muligt. Mange af disse er kromosomfordoblede -tetraploide- og har helt nye egenskaber, jeg har bestilt et bredt udvalg.

Men også disse:


Det er 3 hybrider som endnu kun har et nummer, "Chrytosa" er en sammenskrivning af: Iris chrysographes og Iris setosa.

Bundtet med hybrid 1, indeholdt iøvrigt 2 større og 3 små planter. 

Det er altid noget helt specielt at modtage noget som andre har lagt så meget energi og talent i at frembringe.

Alt er nu plantet ud i mit forstørrede bed:


Jeg vil lige først se dem hver især nærmere an, før de får deres endelige placering.

Og også vejret var med mig -  det var dejligt lunt 11c og det små støvregnede - ideelt plantevejr.

Nu følger noget andet jeg også sætter pris på - jeg får alt ført ind på min haveplan - så har jeg en chance for at holde styr på det hele;-)




10 kommentarer:

  1. Jeg har ofte været inde at kigge på deres webside hos Tamberg og drømt om at bestille en masse iris sibirica og dagliljer til haven.
    De ser rigtig flotte ud de planter du har fået og jeg kan lige ane på sedlerne at der er forskellige arter iris i den nye samling.
    Det bliver spændende om de alle vil blomstre i år eller om de lige skal etablere sig.
    Skulle man mon gøre alvor af en bestilling .....jeg er fristet :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Berit

      Tror ikke alle iris vil blomstre i år, men næste år skulle den være sikker.
      Dagliljerne var ret store og flotte, så dem tror jeg mere på.

      Hvis vi ellers får det perfekte vejr til sommer - og det gør vi jo ;-)

      Slet
  2. Det bliver spændende at følge det videre forløb - så kom det udvidede bed i brug.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente

      Ja, jorden må ikke ligge bar for længe, vel? håber at jeg har plads nok til alt det jeg kommer til at bestille :-)

      Slet
  3. Jeg elsker Dagliljer... Tamberg må straks undersøges :) Spændende at se dem i blomst.

    SvarSlet
  4. Tjek også lige denne side ud http://dayliliesforsale.com/

    SvarSlet
    Svar
    1. hej Line

      Ja, de har godt nok meget, og helt ok priser - men er det ikke besværligt at få dem fra USA?

      Jeg har selv fået en del fra Holger Kühne: http://www.plant21.de/

      Slet
  5. Det er en god ide at undgå at købe fra USA, da det er møgbesværligt, og det er ikke altid det lykkedes. Jeg køber altid selv på auktion rundt om i europa, men pas paa, det er rigtig vanedandende, og det er derfor jeg nu har ca. 900 dagliljer af nyere dato, men sjovt er det naar man vinder en man meget gerne vil have, men det er IKKE en billig hobby, det er ikke ualmindeligt at en enkelt fane koster mellem 30 til 150 euro.
    min pc er i udu, for den vil ikke skrive bolle aa og streger og en masse andre tegn. Jeg ved ikke hvad der er galt, men det er derfor mine tegne er noget underlige undskyld

    SvarSlet
  6. PS hvis der nogle der ligger inde med nogle gode hjemmesider med dagliljer og iris, vil det vaere at hoere om dem . min pc vil ikke skrive tegn og de sidste tre bogstaver i alabetet. s[ derfor den underlige stavemaade, undskyld.

    SvarSlet
    Svar
    1. hej Anita

      Helt i orden med tegnene.
      30 til 150 € er mange penge det vil jeg ikke give - måske hvis der var en helt unik lilje med en helt ny (kongeblå) farve som jeg så selv ville avle og krydse videre fra.
      oppe i toppen af denne side ser du mine egne links

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...